onsdag den 13. august 2008

Cambria ved Stillehavskysten den 20. til 21. juli




På Highway 1 oplevede vi en - uventet - og fantastisk og barsk kyststrækning langs Stillehavet syd fra San Francisco til Cambria. Vild natur med bjerge, klipper og skummende Stillehav med klipper, som umotiveret stak op. Små fine, gule og orange blomster i bjergene og langs vejkanterne blødte op på klipperne. Highway'en snor sig de 800 kilometer og har 29 dæmninger.
Der ligger mange byer langs vejen, som man kan vælge at opleve, men vi valgte naturen og tog overnatning i Cambria - se billedet.

Frokosten indtog vi i en hippieagtig restaurant højt over havet med udsigt til Stillehavet. Fantastisk sted http://www.nepenthebigsur.com/

I Cambria fik Jens turens bedste mad, Mia turens bedste løbetur langs stranden på en træ-sti, mormor og morfar turens bedste hotel, pigerne fik deres elskede pool. Til gengæld var det også turens absolut dyreste overnatning.

Amerikanske hoteller

Vi boede på i alt 8 forskellige hoteller. De lignede meget hinanden. Nogle har køleskab, nogle har kaffemaskine. Nogle bookinger er inkl. morgenmad andre ikke. Vi var blevet forberedt hjemmefra om, at morgenmaden ófte blot ville være kaffe og en croissant. Vi oplevede derimod, at udbuddet var rigeligt stort. Vi fik som 4-mandsfamilie tildelt værelser med to trekvartsenge - kaldet "queenbeds". Mormor og morfar fik nøjagtigt de samme værelser. De havde så bare det mere plads. Nogle steder kunne de vælge Kingsize, altså stor dobbeltseng. Booker man hotellet direkte, får en familie lov til at betale 10-20 dollars mere for værelset end ægteparret gør for det samme værelse.

Vi havde booket hjemmefra og havde lagt vægt på at have pool til pigerne.
Vi boede på 2, 3 og 3½ stjerners hoteller. De trestjernede hoteller var helt okay for 4-mandsfamilier.
Vi oplevede ingen af stederne at bo i "familieværelser" med thekøkken, som vi kender det fra Europa.

Man skal lige være forberedt på, at man i storbyerne typisk betaler 25-30 dollar pr. nat for parkering af bil ved siden af eller under hotellet.

San Francisco den 17. til 20. juli


Hot - varmt - køligere - KOLDT, sådan var det at temperaturmæssigt at bevæge sig fra Las Vegas til San Francisco. Vi havde egentligt fint vejr og sol, men især om morgenen/formiddagen, hvor der var tåget føltes det koldt. Om eftermiddagen i solen var det fint nok. Så om aftenen kom kulden igen. Vi tog mange lag tøj på og begav os på byvandring - op og ned af gaderne. San Francisco er speciel. De stejle gader med en hældning på op til 31 grader, sporvognene, chinatown, de victorianske huse...og tågen. Byen gik hen og blev et af mormors højdepunkter på turen.

Vi have booket billetter til Alcatraz et par måneder før (vi kunne ikke booke tidligere), så vi var sikret en tur til fængslet på øen, The Rock. Det kan kun anbefales. Da vi var der var der ingen billetter at få med dags varsel. http://www.alcatrazcruises.com/website/buy-tickets.aspx
Den selfguidede audio tour i fængslet er alle pengene værd, for ellers må vi sige, at det hele står i forfald og er i sig selv blot nogle tomme bygninger. Fængslende udsigt over byen.

Vi fandt hurtigt ud af, at det er en god ide at begynde sin sightseeing ved en attraktion med en introduktionsfilm. Ved Yosemite, Grand Canyon, Alcatraz etc. vises der alle steder en film om historikken og baggrunden.

Golden Gate er...en bro. Den er imponerende for sin tid, og det at den er af jern, men så er det vist også det. Derimod er miljøet og stemningen ved Fisherman´s Wharf oplivede. Her er dufte og trængsel og masser af god mad. Her så vi for første gang retten "Chow chedder", som er et udhullet, rundt brød med fiskesuppe i. Smager godt, siger mormor.

Den ene morgen stod vi tidligt op og kørte direkte til Lombard Street for at køre ned ad de otte hårnålesving på et par hundrede meters vej. Vejen hævdes at være verdens mest snoede. Det var en køretur værd. Senere på dagen kan man holde i kø i en times tid for at køre den korte tur.

S.F. skal opleves til fods. Herlige mennesker. Slående få børn og unge i gadebilledet. Byen får ifølge statistikken også flere og flere singler

Oakhurst nær Yosemite den 15. til 17. juli


Vi fik at vide, at overnatning i nationalparker skal bookes tidligt. Vi forsøgte i foråret, men der var der udsolgt i både Grand Canyon og Yosemite. Vi bookede et Comfort Inn hotel en halv times kørsel fra sydindgangen til parken. http://www.comfortinn.com/ires/en-US/html/HotelInfo?hotel=CA937 Det var et godt hotel og så fik vi oplevet en lille amerikansk by. Godt vejr, fuld sol og lavere grader end Las Vegas' ørkenvarme.

Køreturen fra Las Vegas og nordvest på var i sig selv en oplevelse. Ørkenens månelandskab blev langsomt grønnere og grønnere, og byerne blev tættere. Her oplevede vi også togene med omkring 100 vogne efter.

Yosemite er så flot! Absolut et af højdepunkterne på turen. Naturen er overvældende. Vi brugte hele dagen på at køre og gå og klatre rundt i parken. Vi valgte at se Yosemite Falls, Glacier Point og Mariposa Grove. Vi så vandfald, klippevægge, bække, kæmpe redwoodtræer, floder, bjerge... Fordelen ved Yosemite er, at du er midt i naturen, hvor Grand Canyon for de fleste er noget man kigger på.

På vej ud af parken sad vi matte i bilen og halvsov, da bjørneunger krydsede vores vej. Vi var alene på vejen og kunne standse og se ungerne følge bjørnemor ind i skoven. Afstanden var ca. 10 meter. Wauw

Las Vegas den 13. til 15. juli


Vi landede sidst på eftermiddagen lokal tid. Udmærket tidspunkt. Det gjaldt bare om at holde sig vågen, så vi kunne komme ind i den nye tidszone, som er 9 timer før den danske. Vi måtte dog forlade lufthavnen uden mormors kuffert. Her en måned efter er den stadigvæk ikke dukket op.

Vi skulle overnatte på Wild Wild West. Billedet er taget lige når man træder ind til receptionen på hotellet. Med det navn og indretning var linien ligesom lagt for vores ophold. Et hotel med kasino allerede ved receptionen. På det tidspunkt havde vi fået fortalt regel nr. 1: Ingen børn i umiddelbar nærhed af spilleautomater.

Las Vegas er imponerende. Overraskende nok også i dagslys. Det er fantasifyldt og gedigen byggeri med masser af velholdte, grønne bede omkring. I kasinoerne lærte vi regel nr. 2: Man må gerne gå forbi bordene hvor de spiller, men man må ikke stoppe op og kigge.

Om aftenen er alt overvældende - lydene, lysene, menneskerne, varmen... Fascinerende. Unikt.

Jeg ville have fravalgt Las Vegas. Ville ikke til sådan en "plastikby", men endte op med at synes, at det havde været en af feriens gode oplevelser. Hvis man ikke spiller, tror jeg, at en uges ferie ville føles lang i Las Vegas.

California den 13. juli til 2. august 2008




Tidligt forår sad vi og snakkede om, hvor årets sommerferie skulle gå hen. Vi er mormor, morfar, Jens og Mia og pigerne Sarina (10) og Stella (8). Morfar har altid snakket om USA. Vi kom til at snakke om, hvorfor det ikke kunne blive USA i år. Hvad ventede vi på? Pension? Runde fødselsdage? Lottogevinst? Skulle vi følge dollarkursen skulle det være nu. Vi undersøgte flypriserne på nettet. Drøftede hvis og i så fald hvor i USA vi ville hen etc. Langsomt blev beslutningen taget. Vi ville til USA på sommerferie, nærmere bestemt Californien og omegn. Vi ville se Las Vegas, San Francisco, Los Angeles, San Diego og nationalparker, heriblandt Grand Canyon. Så det ville blive til 3 stater: California, Arizona, Nevada. Transporten skulle ske i en lejet Ford Expedition. Vi ville komme til at køre 3.500-4000 km fordelt på tre uger.