onsdag den 24. september 2008
onsdag den 13. august 2008
På gensyn USA
Vi har kun set en brøkdel af USA. Men hvilken brøkdel! Californien er et herligt sted.
Det overraskede os, at der ikke er mere "solrigt" langs kysten. Stillehavets kolde strømme fra Alaska præger vejret ude ved kysten. Få hundrede meter inde i landet er der varmt og solrigt. Det var dejligt at opleve, så afslappet - casual folk og miljøerne var. Aldrig har jeg set så mange rester fra 60'erne, så mange mænd med langt, gråt hår i en hestehale - og afslappet påklædning.
Naturen skal opleves. Mere er der ikke at sige om det.
Vi fik - uventet - set bjørne, masser af jordegern, søelefanter. Bjørnene så vi i Yosemite, jordegern overalt og søelefanterne lever langs highway 1.
Af mad kan man få alt. Nogle af de bedste måltider fik vi på de mange fiskerestauranter, og fisk koster det samme som oksekød og andet kød. Vi ved ikke, hvordan det er i resten af USA, men for os var det paradoksalt, at alt usundt (kager, chips, slik, fastfood m.v.) næsten ingen penge koster, mens sunde ting som sundt slik, nødder, frugt, grøntsager koster forholdsvist meget. Jeg oplevede at købe 6 æbler og betale omregnet 56 kr. for dem i et varehus. Californien er endda leveringsdygtig i meget frugt og grønt.
Der er larm overalt. Musik som drøner ud i hovedet på dig fra en eller anden højttaler såvel inden- som udendøre. Og der er mange regler, både skrevne og uskrevne, men det fungerer. De store forlystelsesparker med de tusinder af mennesker fungerer uden at man bliver utålmodig...for overalt er der personale ansat til at hjælpe. Der er altid en man kan spørge, hvis man når at spørge, inden de selv har henvendt sig til én.
Vi fik set nogle af de fattigste og nogle af de rigeste. Kontrasterne er enorme. Byerne - naturen. Varmen - kulden. Stikkende sol - klam tåge...
Det bedste, bedste ved turen var oplevelsen af amerikanerne. De er venlige, imødekommende, gæstfrie og smilende. Meget hjælpsomme. Deres absolutte brist er manglende miljøbevidsthed. Forbruget at plastik må være enormt med den brug-og-smid-væk-mentalitet de praktiserer. Hvorfor tage cyklen eller gå, når der er hele 9 vejbaner til din rådighed? Vi kørte 4000 km på vores tur og holdt først i kø, da vi skulle hjem fra Hamborg lufthavn, hvor der kun er to kørebaner på motorvejen. Store, benzinslugende biler. Som turist ser du ikke skilte eller andet, som appellerer dig til at passe på miljøet.
Vi fik badet, travet, solet os, grinet, gispet af overraskelse, måbet, ja, det hele undtagen grædt. Vi fik i den grad "en fælles en på opleveren" - lige som vi havde ønsket. USA kalder i høj grad på et gensyn.
Det overraskede os, at der ikke er mere "solrigt" langs kysten. Stillehavets kolde strømme fra Alaska præger vejret ude ved kysten. Få hundrede meter inde i landet er der varmt og solrigt. Det var dejligt at opleve, så afslappet - casual folk og miljøerne var. Aldrig har jeg set så mange rester fra 60'erne, så mange mænd med langt, gråt hår i en hestehale - og afslappet påklædning.
Naturen skal opleves. Mere er der ikke at sige om det.
Vi fik - uventet - set bjørne, masser af jordegern, søelefanter. Bjørnene så vi i Yosemite, jordegern overalt og søelefanterne lever langs highway 1.
Af mad kan man få alt. Nogle af de bedste måltider fik vi på de mange fiskerestauranter, og fisk koster det samme som oksekød og andet kød. Vi ved ikke, hvordan det er i resten af USA, men for os var det paradoksalt, at alt usundt (kager, chips, slik, fastfood m.v.) næsten ingen penge koster, mens sunde ting som sundt slik, nødder, frugt, grøntsager koster forholdsvist meget. Jeg oplevede at købe 6 æbler og betale omregnet 56 kr. for dem i et varehus. Californien er endda leveringsdygtig i meget frugt og grønt.
Der er larm overalt. Musik som drøner ud i hovedet på dig fra en eller anden højttaler såvel inden- som udendøre. Og der er mange regler, både skrevne og uskrevne, men det fungerer. De store forlystelsesparker med de tusinder af mennesker fungerer uden at man bliver utålmodig...for overalt er der personale ansat til at hjælpe. Der er altid en man kan spørge, hvis man når at spørge, inden de selv har henvendt sig til én.
Vi fik set nogle af de fattigste og nogle af de rigeste. Kontrasterne er enorme. Byerne - naturen. Varmen - kulden. Stikkende sol - klam tåge...
Det bedste, bedste ved turen var oplevelsen af amerikanerne. De er venlige, imødekommende, gæstfrie og smilende. Meget hjælpsomme. Deres absolutte brist er manglende miljøbevidsthed. Forbruget at plastik må være enormt med den brug-og-smid-væk-mentalitet de praktiserer. Hvorfor tage cyklen eller gå, når der er hele 9 vejbaner til din rådighed? Vi kørte 4000 km på vores tur og holdt først i kø, da vi skulle hjem fra Hamborg lufthavn, hvor der kun er to kørebaner på motorvejen. Store, benzinslugende biler. Som turist ser du ikke skilte eller andet, som appellerer dig til at passe på miljøet.
Vi fik badet, travet, solet os, grinet, gispet af overraskelse, måbet, ja, det hele undtagen grædt. Vi fik i den grad "en fælles en på opleveren" - lige som vi havde ønsket. USA kalder i høj grad på et gensyn.
Las Vegas den 31. juli til den 1. august
Las Vegas var lige så varm som vi huskede den. Utroligt, at luft kan være så tørt og varmt. Hoverdalen så vi på vejen i 107 grader Fahrenfeit - omregnet 42 grader Celsius. Og det er ikke det varmeste for området og byen.
Vi badede og slappede af på vores sidste dag inden den lange rejse hjem.
Vi badede og slappede af på vores sidste dag inden den lange rejse hjem.
Williams nær Grand Canyon den 29. til 31. juli
Grand Canyon fungerer som nationalpark ikke nær så godt som Yosemite. Det er ærlig talt et forvirrende sted. Den film, som man bør se inden man ser stedet, ligger uden for parken, og allerede her skal man være vågen. Men de arbejder vist på sagen og er ved at udvide parkens stisystem, så færre biler kører rundt der.
Vi valgte at tage bilen rundt, og det kan paradoksalt nok godt anbefales. Man kører nemlig meget fra udkigssted til udkigssted - med mindre man tager en tur ned i den 1,6 km dybe kløft, hvilket må være det optimale. Man ender nemlig med at gå rundt og kigge på Grand Canyon, som er breathtaking. 446 km lang og op til 30 km bred. Nede i dybet bugter den muderrøde Colorado-flod sig i hastigt tempo i et forsøg på at grve sig endnu længere ned. De røde farver, som gangerer, nej eksploderer nærmest foran øjnene på én. Det er et surrealistisk syn.
Byen Williams, som vi boede i, skal også have et par ord med på vejen, for det er en skæg lille by med de mærkværdigste butikker, vi nogensinde har besøgt. Den ligger langs Route 66, syd for Grand Canyon.
Vi valgte at tage bilen rundt, og det kan paradoksalt nok godt anbefales. Man kører nemlig meget fra udkigssted til udkigssted - med mindre man tager en tur ned i den 1,6 km dybe kløft, hvilket må være det optimale. Man ender nemlig med at gå rundt og kigge på Grand Canyon, som er breathtaking. 446 km lang og op til 30 km bred. Nede i dybet bugter den muderrøde Colorado-flod sig i hastigt tempo i et forsøg på at grve sig endnu længere ned. De røde farver, som gangerer, nej eksploderer nærmest foran øjnene på én. Det er et surrealistisk syn.
Byen Williams, som vi boede i, skal også have et par ord med på vejen, for det er en skæg lille by med de mærkværdigste butikker, vi nogensinde har besøgt. Den ligger langs Route 66, syd for Grand Canyon.
San Diego den 25. til 29. juli
San Diego var ikke, hvad jeg troede. Jeg havde forestillet mig en mindre by. Mere mexikansk. Hyggeligere. Men San Diego er en amerikansk storby...med nogle perfekte strande og sjove bølger.
Vi valgte at se La Jolla, hangarskibet Midway (fungerede som krigsskib 1942 til 1991), ligge på stranden ved Mission Beach og så selvfølgelig Sea World.
Sidstnævnte var igen en god heldagstur for alle. Især spækhuggershowet Shamu, hvor der var brugt nyeste teknologi og undervandsoptagelser til storskærme imponerede undertegnede. Det var ekstra festligt med indslagene, hvor delfinerne, spækhuggerne og hvem der ellers optrådte plaskede vand ud på publikum. Vi fandt hurtigt ud af, at når der stod wet zone eller sloak zone, så mente de det.
Vi valgte at se La Jolla, hangarskibet Midway (fungerede som krigsskib 1942 til 1991), ligge på stranden ved Mission Beach og så selvfølgelig Sea World.
Sidstnævnte var igen en god heldagstur for alle. Især spækhuggershowet Shamu, hvor der var brugt nyeste teknologi og undervandsoptagelser til storskærme imponerede undertegnede. Det var ekstra festligt med indslagene, hvor delfinerne, spækhuggerne og hvem der ellers optrådte plaskede vand ud på publikum. Vi fandt hurtigt ud af, at når der stod wet zone eller sloak zone, så mente de det.
Temecula den 25. til 26. juli
Efter storbyen - og før San Diego - ville vi lidt ind i landet igen. En motorvejsulykke fik os til at dreje af, så vi røg gennem et mindre bjergområde og endte i en lille by ved navn Temecula.
På turen hertil indtog vi frokosten i Harleys Country. Et samlingssted for Heals Angels. Salatbuffeten kom til syne, når man trykkede på et dødningehoved til en (begravelses-)kiste, som så åbnede sig. Kisten var et køle/svaleskab. Udmærket mad i en anderledes "restaurant".
Temecula bød på dejligt vejr og et godt hotel. Det var lige de stille og rolige omgivelser vi trængte til efter L.A.
På turen hertil indtog vi frokosten i Harleys Country. Et samlingssted for Heals Angels. Salatbuffeten kom til syne, når man trykkede på et dødningehoved til en (begravelses-)kiste, som så åbnede sig. Kisten var et køle/svaleskab. Udmærket mad i en anderledes "restaurant".
Temecula bød på dejligt vejr og et godt hotel. Det var lige de stille og rolige omgivelser vi trængte til efter L.A.
Los Angeles den 21. til 24. juli
Efter frisk og kølig luft nord på stod den nu på byferie i L.A. på 7. sal på Wilshire Grand hotel midt i downtown.
Frokosten på vej til L.A. tog vi i Santa Barbara. En flot og renskuret by.
Af alle byens tilbud valgte vi at tage en guided tur til Hollywood, Beverly Hills og Bel Air og se og høre om stjernernes huse. Den diamentrale modsætning til de mange fattige og hjemløse som vi så i San Francisco var stjernernes rigdom her. Store huse (på små grunde) med mange biler i indkørslerne. Det var positivt, at det overhovedet var muligt at se husene. Høje hække mødte vi selvfølgelig flere steder, og Beckhams hus ville vi få bøde for at køre i nærheden af. Turen gik forbi Kodak Teateret (hvor Oscaruddeling sker), de berømte håndaftryk, Rodeo Drive etc.
De to strande, Santa Monica og Venice, skulle selvfølgelig også opleves. Stillehavet skulle sammenlignes med Storebælt og Vesterhavet.
Vi valgte desuden en heldagstur til Universal Studio. Det var en god oplevelse for alle (aldre). Vi lagde hårdt ud med nyeste Simpsons ride, som er en tegnefilm, som vi så i en simulator, og hvor vi kørte i rutsjebane med Simpsons. Teknik i særklasse.
Vi så Shrek som 4D-film, hvilket imponerede mormor.
Vi hørte og så en masse special effects - og ja, det er rigtigt hvad de siger, film bliver aldrig det samme igen efter et besøg i Universal Studio.
L.A. er en flot og ren by - en frygtelig stor by med over 80 mindre byer.
L.A har ikke så høje bygninger som fx New York pga risici for jordskælv. Vi lod mærke til, hvor dybt de går ned, når de bygger, for at sikre mod jordskælv. Vi fandt også ud af, at L.A. kun dækker en fjerdedel af deres vandforbrug. Resten må hentes i resten af Carlifornien og længere omkring.
Frokosten på vej til L.A. tog vi i Santa Barbara. En flot og renskuret by.
Af alle byens tilbud valgte vi at tage en guided tur til Hollywood, Beverly Hills og Bel Air og se og høre om stjernernes huse. Den diamentrale modsætning til de mange fattige og hjemløse som vi så i San Francisco var stjernernes rigdom her. Store huse (på små grunde) med mange biler i indkørslerne. Det var positivt, at det overhovedet var muligt at se husene. Høje hække mødte vi selvfølgelig flere steder, og Beckhams hus ville vi få bøde for at køre i nærheden af. Turen gik forbi Kodak Teateret (hvor Oscaruddeling sker), de berømte håndaftryk, Rodeo Drive etc.
De to strande, Santa Monica og Venice, skulle selvfølgelig også opleves. Stillehavet skulle sammenlignes med Storebælt og Vesterhavet.
Vi valgte desuden en heldagstur til Universal Studio. Det var en god oplevelse for alle (aldre). Vi lagde hårdt ud med nyeste Simpsons ride, som er en tegnefilm, som vi så i en simulator, og hvor vi kørte i rutsjebane med Simpsons. Teknik i særklasse.
Vi så Shrek som 4D-film, hvilket imponerede mormor.
Vi hørte og så en masse special effects - og ja, det er rigtigt hvad de siger, film bliver aldrig det samme igen efter et besøg i Universal Studio.
L.A. er en flot og ren by - en frygtelig stor by med over 80 mindre byer.
L.A har ikke så høje bygninger som fx New York pga risici for jordskælv. Vi lod mærke til, hvor dybt de går ned, når de bygger, for at sikre mod jordskælv. Vi fandt også ud af, at L.A. kun dækker en fjerdedel af deres vandforbrug. Resten må hentes i resten af Carlifornien og længere omkring.
Abonner på:
Opslag (Atom)
